Vineriet i Anneberg lukker med udgangen af 2024
Vi flyttede ind i Anneberg i 2019. De senest 4-5 år har været meget lærerige og vi har mødt mange søde kunder og forhandlere. Derfor skal der lyde en stor tak til dem der har fulgt os – nogle helt fra starten. Det har været en kæmpe støtte. Tak.
Der skal også lyde en tak til Helle og Annette for hjælpen med at sanke hyben. Det har været helt fantastisk at møde jer begge. Alt godt fremover.
Vi har været meget glade for det store arbejde Irene har lagt i rundvisningerne og forfaldende arbejde i vineriet på daglig basis. Du kan nu titulere dig "vinvender" efter at have roteret champagneflaskerne 4 gange om ugen i flere år. Det har i den grad givet et løft til hele vores projekt. Mange tak.
Niels er den sidst der er ankommet og har gennem 8-9 mdr stået for at degorgere boblerne og give dosage inden salg. Det har ligeledes været uvurderligt. Tak.
Og ikke mindst til Rasmus som har lavet vores fantastiske etiketter. Som jeg plejer at sig når I roser dem: "jeg gider næsten ikke at sige det til Rasmus" selvfølgelig med et glimt i øjet. Tak for samarbejdet.
Hvad skal der så ske med vineriet. Tja vi flytter tilbage i kælderen i Valby og overgår til hobby igen. Det sker primært for at fortsat at lave vin, men i anden skala og uden det pres der er på at skulle sørge for at betale husleje, løn, hjemmesider, domain, stregkoder mm og samtidig slipper for at skulle kører til vineriet hver fredag.
Vi vil tænke tilbage på de gode minder: Vi fik prøvet at smage vores vin til retter lavet at gode køkkener især to retter. Begge desserter hvor vinen kom som inspiration. I BistroF smagte vi en citronmåne sammen med hybenvinen. Smagen af vinen fremstod med rent hyben i munden efter en bid af desserten. Tanken får stadigvæk hårene på ryggen til at rejse sig i ærefrygt. Svogerslev kro lavet en jordbær dessert hvor Hyldeblomst Boblerne blev overhældt. Det var en fantastisk aften. Men vi vandt også publikumsprisen i Sol over Gudhjem 2024 takket være alle I søde mennesker der stemte på os. Tak bare tak.
Bevar nysgerrigheden
Kærligst hilsner
Anne, Fia, Fu og Kenneth
Der vil være mulighed for at komme forbi vineriet en sidste gang på datoerne:
Salg af vin og gløgg: fredag den 22.11.2024 kl 15-18:00 gratis
Salg af vin og gløgg: lørdag den 14.12.2024 kl 12-15:00 gratis
Ophørsudsalg: lørdag den 25.1.2025. Kl 10-16:00. Alt skal væk